Mest for voksne

Gaming- og teknologi-uge: Foredrag med Marie Brixtofte: Mindre skærm – hvorfor og hvordan? 

""
En hjælpende hånd til unge og voksne som er bekymrede over eget og familiens skærmforbrug.
Tid
14:00 - 16:00
Pris
Standard: 175 DKK
Bibliotek
Ubby Bibliotek
I samarbejde med
Hvidebæk Lokalråd
Adresse

Hovedgaden 19
4490 Jerslev Sjælland
Danmark

Foredraget er baseret på bestsellerbogen SKÆRMSUND, hvor læge Imran Rashid, psykolog Marie Brixtofte og relations-ekspert Katja Bamberger Bro rækker en hjælpende hånd til unge og voksne, som er bekymrede over eget og familiens skærmforbrug, men har brug for konkrete redskaber til at ændre det. I første del af foredraget præsenterer Marie den nyeste faglige viden inden for fire forskellige områder: Det digitale, biologiske, psykologiske og sociale. 

Deltagerne vil f.eks. lære, hvorfor et overdrevent brug af visse digitale medier kan medføre et symptombillede, der minder om ADHD – også kaldet ”TikTok-hjerner”- og vil også lære, hvorfor og hvordan skærmene på mange måder er kommet til at styre os og vores børn. Som psykolog vil Marie især have fokus på, hvad kroppen og sindet har brug for, og hvordan skærmene kan påvirke vores søvn, vores tilknytning, vores evne til empati, vores koncentration og vores nærvær.  

I anden del af foredraget vil Marie fortælle om det 4-ugers gennemtestede familieprogram, som bogen lægger op til – og som er baseret på basal adfærdsændring, hvor man observerer, ændrer og til sidst forankrer. Hun vil give konkrete anvisninger til, hvad deltagerne kan gøre enten alene eller sammen med familien. Ud over nyttige værktøjer til sundere skærmvaner, vil Marie fortælle om hvordan andre familier er blevet mere skærmsunde og hun vil inspirere deltagerne til at tænke over hvilke skærmregler, der kunne passe til deltagerne hver især og deres familier.

Målet bliver, at vi styrer skærmene – og ikke omvendt. At være skærmsund handler nemlig ikke om at ”slå op” med vores telefoner, med computeren eller med Netflix, men om at få et mere bevidst og afbalanceret forhold til, hvordan og hvor meget vi bruger skærme i dag. 

Tilmeldingsfrist den 4. nov. kl. 10

Arrangeret i samarbejde med Hvidebæk Lokalråd. 

Købsvilkår: Billetter kan ikke refunderes, medmindre biblioteket aflyser arrangementet.

""