Historiecafé - Emil Eiby Seidenfaden: Er vi i en ny mellemkrigstid?

""
Historiecafé, hvor der bliver mulighed for at diskutere, om vi lever i en ny ”mellemkrigstid”.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 65 DKK
Biblioteksklubbillet: 50 DKK
Sted
Det Grønne Rum
I samarbejde med
Kalundborg Folkeuniversitet
Adresse

Klostertorvet 2
4400 Kalunborg
Danmark

Mellemkrigstiden og Folkeforbundet i et dansk og europæisk perspektiv

”Over hele Europa går lamperne ud, og vi vil ikke se dem tændes igen i vores levetid”. Sådan sagde den britiske udenrigsminister Edward Grey efter sigende til en kollega i august 1914, aftenen før Storbritannien gik ind i Første Verdenskrig. Sætningen er siden blevet flittigt brugt, ikke kun som betegnelse for Første Verdenskrig, men for hele perioden fra 1914 til 1945.

Den europæiske mellemkrigstid (1919-1939) lever et skyggeliv i vores historiske bevidsthed. Navnet ”mellemkrigstiden” beskriver en tid mellem to skelsættende katastrofer, som har formet den verden, vi lever i. Det har ofte den konsekvens for vores syn på perioden, at den bliver reduceret til de personer, begivenheder og udviklinger, som pegede direkte frem mod en ny krig.

I dette foredrag går historiker Emil Eiby Seidenfaden i dybden med mellemkrigstiden med udgangspunkt i sin egen forskning om FN’s forgænger Folkeforbundet. Var en ny verdenskrig forudbestemt til at bryde ud efter de hårde krigsskadeserstatninger, som de vesteuropæiske stormagter afkrævede Tyskland i Versailles-traktaten i 1919? Hvad kan vi lære ved at forske i Folkeforbundet, når nu organisationens grundlæggende formål, at forhindre en ny verdenskrig, uomtvisteligt slog fejl? Kan man spore håb og optimisme i mellemkrigstidens offentlige debat? Og kan man rimeligvis sammenligne mellemkrigstidens internationale politiske udvikling med den i vores egen tid i dag? Disse og andre spørgsmål dykker vi ned i undervejs i denne Historiecafé.

Om foredragsholderen: 

Emil Eiby Seidenfaden er Ph.d. i historie og ansat som post.doc på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Han har tidligere forsket, undervist og vejledt ved Aarhus Universitet, Roskilde Universitet og Oxford University i England. Hans forskning kredser om internationalt samarbejdes historie samt om propaganda og nyhedsmediernes historie i det 20. århundrede.

Praktiske oplysninger:

Arrangementet er en del af Biblioteksklubbens historiecaféer, der finder sted 29. januar, 26. februar, 12. marts og 26. marts kl. 19-21 på Kalundborg Bibliotek i ”Det Grønne rum”.

Pris:

  • Pris pr. gang: 50 kr. for medlemmer af Biblioteksklubben.  
  • Normalpris: 65 kr.

Til alle historiecaféer serveres gratis kaffe og te og lidt sødt til tanden.  

Læs mere og meld dig gratis ind i Biblioteksklubben via www.kalundborgbib.dk/klub  

Købsvilkår: Billetter kan ikke refunderes, medmindre biblioteket aflyser arrangementet.

Logo Biblioteksklubben
Logo Biblioteksklubben
Logo: Kalundborg Folkeuniversitet
Logo: Kalundborg Folkeuniversitet