Skoletilbud i Kalundborg Kommune

Kalundborg Biblioteker stræber efter at have så alsidige tilbud til skolerne i Kalundborg kommune som muligt. 

Vi har sammensat tre forskellige pakker, hvor den ene er gratis og de to andre koster noget. Vi har også mulighed for at der kan tilkøbes enkeltydelser, såsom booktalk mm.

Læs mere om pakkerne, Basis, Skolepakke 1, Skolepakke 2 samt Enkeltydelser, på denne side og vælg den model, som passer bedst til din klasse.

Vi afholder primært aktiviteterne på vores betjente filialer i Kalundborg Kommune: Kalundborg, Høng, Gørlev og Ubby Bibliotek, men vi kan også være mobile. 

Vi glæder os til at se jer på biblioteket!

Under de enkelte pakke-typer, kan du læse mere om de forskellige tilbud, biblioteket tilbyder til skoler.

BASISPAKKEN - gratis tilbud til alle skoler

Icon Description

Pris: Gratis

Alle skoler i Kalundborg Kommune har på nuværende tidspunkt adgang til tilbuddene i Basispakken.

I denne ordning tilbyder vi:

Lærerlånerkort:

Skolelærere og ansatte i institutioner i kommunen kan få oprettet et særligt lånerkort med længere afleveringsfrist og uden personlige gebyrer. Materialer skal dog erstattes af skolen.

Download indmeldelsesblanketten til at printe ud: Blanketten skal udfyldes af skolelederen og skal afleveres på biblioteket.

Download blanketten Lånerkort Skoler og institutioner her (åbner som pdf)

4. klasserne inviteres til biblioteksintroduktion (varighed ca. 1 time):

Hvert år inviterer Kalundborg Biblioteker eleverne fra 4. klasse i Kalundborg Kommune til en hyggelig formiddag på det lokale bibliotek i Kalundborg, Høng, Gørlev og Ubby.

Bestilling af bøger, klassesæt, emnekasser:

Bestilling kan foretages i det omfang Kalundborg Biblioteker kan skaffe materialer fra andre kommuners biblioteker.

Kontakt os og hør mere:

Kontaktperson: Stine Veisegaard, Tlf. 2054 5461, Mail: boernekultur@kalundborg.dk

SKOLEPAKKE 1 - Målgruppe: 0. – 9. klasse

Icon Description

Pris: 85,- kr. pr. elev/år

I denne ordning tilbyder vi:

Udover indholdet fra Basispakken, udsteder Kalundborg Biblioteker lånerkort til eleverne og deler materialesamling med skolerne og deres elever. Vælger du denne pakke, så får du adgang til bibliotekets materialesamling og til gebyrfri materialer.

Adgang til materialer:

Kalundborg Bibliotekers samlede materialesamling af både fag- og skønlitteratur stilles til rådighed for skolens elever.

Elevlånerkort:

Eleverne får oprettet lånerkort med udvidet lånetid på 2 mdr., gebyrfri. Materialer skal dog erstattes af skolen.

Administrativt:

Kalenderstyring og koordinering af biblioteksbesøg, indkøb, klargøring af udlånsbøger, lånerkort og administrative opgaver i biblioteksdatabasen.

Biblioteksintro (varighed ca. 1 time):
Alle klasser og deres lærer får en rundvisning og introduktion af biblioteket (udlån, aflevering, bestillinger).

Kontakt os og hør mere:

Kontaktperson: Stine Veisegaard, Tlf. 2054 5461, Mail: boernekultur@kalundborg.dk

SKOLEPAKKE 2 - Målgruppe: 0. – 9. klasse

Icon Description

Pris: 635, - kr. pr. elev/år

I denne ordning tilbyder vi:

Udover indholdet fra Basispakken deler Kalundborg Biblioteker materialesamling med skolerne og opretter lånerkort til eleverne. Biblioteket afholder også undervisning og giver biblioteksbetjening ved faguddannet personale. Denne pakke er meget speciel.

Vi tilbyder bl.a. elevlånerkort med udvidet lånetid, introduktion til vores e-ressourcer, fri adgang materialesamling, plads til udstillinger og tid til ferniseringer, hvor man er velkommen til at invitere forældre, søskende, bedsteforældre med, og meget mere.

Adgang til materialer:

Kalundborg Bibliotekes samlede materialesamling af både fag- og skønlitteratur stilles til rådighed for skolens elever.

Elevlånerkort:

Elever får oprettet lånerkort med udvidet lånetid på 2 mdr., gebyrfri. Materialer skal dog erstattes af skolen.

Administrativt:

Kalenderstyring og koordinering af biblioteksbesøg, indkøb, klargøring af udlånsbøger, lånerkort og administrative opgaver i biblioteksdatabasen.

Biblioteksintro (varighed ca. 1 time):

Alle klasser og deres lærer får en rundvisning og introduktion af biblioteket (udlån, aflevering, bestillinger).

Fagligt input:

Introduktioner og betjening af faguddannet bibliotekspersonale til alle klasser.

E-ressourcer:

Skoleeleverne får adgang til bibliotekets e-ressourcer og kan tilbydes undervisning af biblioteket i brug af dem.

Undervisning:

Skolens elever tilbydes biblioteksorientering, hvor der gives færdigheder i informationssøgning og almen bibliotekskundskab.

Booktalks:

Skolen og Kalundborg Biblioteker udvikler sammen booktalks og andre tilbud, hvor eleverne møder litteratur og får inspiration til læsning (se også tilbuddene under ’enkelt ydelser’)

Åben skole:

Skolen får mulighed for at flytte elevfremlæggelser mv. til folkebiblioteket, og derved åbner skolen sig ud mod samfundet.

Elev-udstillinger:

Skolens elever får mulighed til at lave udstillinger af bøger, boganmeldelser, produkter fremstillet i forbindelse med værklæsning og andet til biblioteket.

Kontakt os og hør mere:

Kontaktperson: Stine Veisegaard, Tlf. 2054 5461, Mail: boernekultur@kalundborg.dk

ENKELTYDELSER - Målgruppe: 3.-9. klasse

Icon Description

Pris: 800 kr. pr. leverance/klasse.

Skolerne kan, ud over skolepakkerne, tilkøbe enkeltydelser. Disse aktiviteter er meget fleksible mht. lokation. De kan afholdes på en af vores mange filialer eller på skolerne, det kan vi aftale efterfølgende.

Vi tilbyder følgende aktiviteter:

Booktalk:

  • Varighed ca. 1 time
  • Klassetrin: 3.-9. klasse
  • Vi skal snakke om bøger, kan evt. anmelde bøger for hinanden og inspirere hinanden til at læse nye bøger og prøve nye genrer. Bibliotekaren præsenterer de nyeste og de fedeste titler, man kan finde på biblioteket.

Fake news og kildekritik:

  • Varighed: ca. 1 time
  • Klassetrin: 5.-9. klasse
  • Hvad er falske nyheder? Hvordan kan man skelne mellem falske og ægte nyheder? Bibliotekaren kommer bl.a. med tips og guide med gode råd til, hvordan man vurderer, om en nyhed er sand.

Bøger til begynderlæsere:

  • Varighed: ca. 1 time
  • Klassetrin: 0.-2. klasse
  • Eleverne bliver introduceret til Lix-bøgerne og ’lydret’ bøgerne. Biblioteket har en stor samling af bøger målrettet dem, der lige er begyndt med at læse.

Elevudstilling og fernisering:

  • Varighed: ca. 1 time
  • Klassetrin: 1.-4. og 5.-9. klasse
  • Har I arbejdet med noget spændende i skolen og har I lavet en udstilling? Arbejder I med FN’s Verdensmål eller andre spændende emner? Skoleeleverne er meget velkomne til at udstille deres værker på bibliotekerne i Kalundborg Kommune.

ESCAPEROOM - kom og lær biblioteket at kende på en sjov måde:

  • Varighed: ca. 1 time
  • Klassetrin: 1.-3. og 5.-9. klasse (4. kl. er gratis)
  • Kom til en hyggelig formiddag på det lokale bibliotek. Løs sjove gåder og opklar spændende opgaver.
  • Vi fortæller også om biblioteket, viser nogle vigtige sider på nettet, snakker om bøger, laver lånerkort og meget mere. Alt dette med Escaperoom konceptet.

Andre aktiviteter, efter behov:

Kunne I tænke jer at afholde en helt anden aktivitet, som ikke er på listen? Har I brug for hjælp til at finde de rigtige materialer i forbindelse med f.eks. emneuge eller noget helt andet? Så forhør jer endelig om mulighederne.

Kontakt os og hør mere:

Kontaktperson: Stine Veisegaard, Tlf. 2054 5461, Mail: boernekultur@kalundborg.dk