Læsehunde
Bliv en bedre læser sammen med en Læsehund. En Læsehund kan ikke læse, men den er rigtig god til at lytte.
Har du et barn, som gerne vil blive bedre til læsning? Så mød Læsehundene Berta og Jytte og deres ejer Berit Plambæk.
I samarbejde med Læsehundeforeningen tilbydes læseforløb af 6 gange på Høng Bibliotek.
Når barnet er færdigt, modtager barnet et læsediplom med et billede af Læsehunden og barnet sammen.
En Læsehund henvender sig til børn, som har knækket læsekoden, men som er udfordret og mangler motivation til at træne læsningen. Læsehunden motiverer børn til at træne læsningen vha. tryghed og glæde. Læsehunden og dens fører uddannes og godkendes af Foreningen Læsehunde.
I Høng kan du møde Læseteamet v. Berit Plambæk og hundene Berta og Jytte.
Berits præsentation:
Jeg hedder Berit Plambæk, jeg elsker mine hunde Berta og Jytte, og sammen er vi et godt læseteam. Jeg synes, det kunne være stort at hjælpe børn, der har svært ved at læse.”
Om Læsekurserne:
Antal gange: Et gratis læsekursusforløb består af 6 gange.
Sted: Kurserne foregår mandage efter skoletid på Høng Bibliotek, Odinsvej 27, 4270 Høng.
Obligatorisk infomøde: Inden kurset begynder, skal barn og forældre deltage i et informationsmøde på Biblioteket. (Det er obligatorisk at deltage i dette). Her vil I møde læseteamet ved Berit Plambæk og børnebibliotekar Merete Falkner.
Tilmelding
Send en mail med navn og tlf. nummer, så vil biblioteket kontakte dig.
Mail: boernekultur@kalundborg.dk
OBS. Begrænset plads. Tilmelding efter først til mølle.