Mest for voksne

Vølven i Åmosen - Andrea Hejlskov: Völuspá -Vølvens Spådom

Foto: Andreas Houmann
Pris: 50 kr.
Oplev Andrea Hejlskov og Vølvens Spådom udfolde sig i Åmosen.
Tid
15:00 - 18:00
Sted
Maglehytten
I samarbejde med
  • Sorø Bibliotek & Bykontor
  • Kalundborg Biblioteker
  • Holbæk Bibliotek
  • Litteratur i Åmosen
Adresse

Maglesvinget 6
4295 Stenlille
Danmark

Første del af en triade om Nordisk mytologi i Åmosen.

Denne eftermiddag udfolder vi det nordiske langdigt Vølvens Spådom/ Völuspá med besøg af forfatteren til den aktuelle gendigtning, Andrea Hejlskov og med tur i Åmosen guidet af naturparkens formidler. Digtet, hvor vølven fortæller om ragnarok og genkomst, er et fantastisk udgangspunkt for at opleve og tale om Åmosens natur. I tråd med den mundtlige fortælletradition, digtet udspringer af, besøger vi tidligere tiders fortællinger og deler nye.

Andrea Hejlskov er ikke bare forfatter, men også uddannet vølve. Hun formidler således det nordiske mytiske digt med en særlig og dyb viden for dets indhold. Natur- og kulturformidler Beluga Gade-Jørgensen sætter efterfølgende perspektiv på digtet med særlig formidling af de forandringer i Åmosens natur er undergået gennem tiden. Endelig bliver der tid til at dele indtryk og tanker om fortid, nutid og fremtid sammen ved en afslutningsseance i hytten faciliteret af bibliotekets formidler.

Program: 

  • Kl. 15-16: Forfatter Andrea Hejlskov holder oplæg om Völuspá - Vølvens Spådom. Maglehytten.
  • kl. 16-17: Natur- og kulturformidler Beluga Gade-Jørgensen fortæller om forandringer i Åmosens natur. Guidet tur i Mosen.
  • Kl. 17-18: Afrunding med samtaler og litteratur over en bid mad. Faciliteret af kulturkoordinator Rose Gaihede. Maglehytten.

Samarbejde

Arrangementet er del af "Nordisk Mytologi i Åmosen"

Arrangementsrækken indgår i samarbejdet "Litteratur i Åmosen" med et tværkommunalt fokus på eksperimenterende, natursitueret litteraturformidling. I samarbejde mellem bibliotekerne i Kalundborg, Holbæk og Sorø kommune samt Naturpark Åmosen afholdes tre arrangementer, som formidler skønlitteratur i dialog med Åmosens natur og kulturhistorie. Temaet er ’nordisk mytologi’ og målgruppen er børn, unge og voksne.

Se mere om de to andre arrangementer i triaden for hhv. unge og børn på Holbæk Biblioteks og Kalundborg Bibliotekers egne hjemmesider via links herunder:

Praktiske oplysninger

Tilgængelighed

Arrangementet indebærer en længere gåtur ad ujævne veje og bakker. Er man dårligt gående må man evt. undlade at deltage i denne. Desværre er arrangementet ikke egnet for kørestolsbrugere, medmindre man kan lade kørestolen stå uden for hytten.  

Forberedelse

Vi anbefaler at tager tøj og fodtøj på efter vejret og til en times tur ud i vekslende terræn. 

Forplejning

Vi serverer en bid mad ved slutningen af dette arrangement. Tag selv vandflaske med. 

Parkering

Man kan parkere 5 biler ved hytten – Maglesvinget 6, Stenlille, men vi anbefaler at man parkerer ved bålhytten, Maglemosevej 3A, 4295 Stenlille.

Billet

Der er et begrænset antal pladser. Det koster 50 kr. at deltage. Billetter kan købes på Sorø Bibliotek eller her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/ldob3leaoj

Venteliste

Hvis arrangementet er udsolgt, har du mulighed for at skrive dig på en venteliste. Hvis der frigives billetter, vil du modtage en mail fra Place2book og her gælder først til mølle-princippet. 

Afbestilling

Hvis du bliver forhindret i at deltage i et arrangement, hvor du har købt/booket en billet, så ser vi gerne, at du afbestiller din billet. Så har vi mulighed for at tilbyde din plads til en anden.

 

Billetter sælges via Sorø Bibliotek & Bykontor/Place2Book

Logo: Litteratur i Åmosen
Logo: Litteratur i Åmosen