
Bustur - Fyn er fin! Kalundborg Kunstforening og Biblioteksklubben udbyder bustur.
Tags
Kunstforeningen- Date
- Tid
- 07:15 - 19:00
- Sted
- Kalundborg Vandrerhjem
- I samarbejde med
- Kalundborg Kunstforening
- Adresse
-
Stadion Allé 5
4400 Kalundborg
Danmark
Kalundborg Biblioteker og Kalundborg Kunstforening inviterer sammen til en spændende udflugt til Fyn.
På turen besøger vi Tommerup Keramiske Værksted, hvor det imponerende "Icharos-relief" til Skolen på Herredsåsen blev skabt og brændt. Desuden stammer Per Ahlmans "Perspektivomvenderen", afsløret på Helix Lab, Campus Kalundborg i sensommeren 2024, også herfra. Vi skal også opleve CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart, som rummer både dansk og international samtidskeramik, Royal Copenhagen Samlingen samt skiftende særudstillinger.
Udflugten inkluderer desuden et besøg hos "Atelier Clot, Bramsen og Brunholt" på Frederiksø i Svendborg, hvor vi får mulighed for at opleve både galleri og værksted.
Det bliver en heldagstur.
Program:
- kl. 7.15: Afgang med bus fra vandrerhjemmet, Stadion allé 5, Kalundborg.
- kl. 9.15: Ankomst TOMMERUP KERAMISKE VÆRKSTED. Præsentation, rundvisning og formiddagskaffe/the i 2 hold.
- kl. 11.30: Afgang til ”CLAY – KeramikMuseum Danmark” i Middelfart.
- kl. 12.30: Rundvisning i 2 hold. Frokost i cafeen i 2 hold. Tid til egen fordybelse i den permanente samling, Særudstillingerne: ”Natur – Glasur – Bente Skjøttgaard”, ”A Walk with a Dinosaur – Michael Geertsen vs. Royal Copenhagen´s 250 Years of History” eller/og CLAY Shop.
- kl. 15: Afgang fra CLAY til Atelier Clot, Bramsen, Brunholt i Svendborg, som åbner det litografiske værksted specielt for Kalundborg Kunstforening.
- kl. 16: Ankomst til Svendborg
- kl. 17.15: Afgang fra Svendborg mod Kalundborg
- kl., 19.00: Forventet ankomst til Kalundborg
Medlemspris: kr. 625,-. Ikke-medlemmer: kr. 785,-
OBS: Billetsalget åbner først ONSDAG D. 12. FEB. KL. 10.00
Skal du med på denne tur, så købes billetter via dette link her
Arrangementet er i samarbejde med Kunstforeningen.
Er der spørgsmål til turen, så kontakt venligst Kunstforeningen: formand@bispegaarden.dk
Købsvilkår: Billetter kan ikke refunderes, medmindre biblioteket aflyser arrangementet.

