Plakatkonkurrence Forår 2025 – alle kan være med!
L.U.V indbyder i samarbejde med Kalundborg Biblioteker alle borgere i Kalundborg Kommune til at deltage i en plakatkonkurrence i forbindelse med Kærlighedsfestivalen 14. juni 2025.
Af pnpe

Temaet for årets plakat er naturligvis KÆRLIGHED.
Så grib til penslerne, blyanterne og farverne og lad din fantasi flyde frit ud.
- Vi søger en plakat, der illustrerer kærligheden i borgernes hverdag, samt sætter fokus på kommunens mangfoldighedspolitik.
- Vi søger kærlighed til hinanden, uanset baggrund og omstændigheder.
- Vi søger at tage afstand fra had, mobning og diskriminering.
Om end du er gammel eller ung og bruger hænder eller fødder, er dit bud på en sådan plakat velkomment. Kærlighed har ingen grænser.
Konkurrencen kort:
- Frist for at deltage i konkurrencen er senest fredag d. 25. april 2025
- Indsendelse af bidrag til konkurrencen sker pr. mail til pyllequaade@gmail.com
- Vinderplakaten vil belønnes med en pengepræmie på kr. 3000,- og blive årets plakat i forbindelse med Kærlighedsfestivalen i juni.
- De tre plakater, der får flest stemmer af borgerne i Kalundborg Kommune, vil desuden blive printet i A2-format og bortauktioneres ved en auktion 23. maj, hvor vinderen også afsløres, til formål at støtte events gennem L.U.V.
- Ydermere vil resterende bidrag overvejes til inklusion i en årskalender, som vil udgives på en senere dato.
- 2. og 3. pladsen vil belønnes med gavekort på hver kr. 500,-
Læs mere:
Download folderen og læs mere. Folderen kan også hentes på bibliotekerne i Kalundborg Kommune.
HVEM ER L.U.V.?
L.U.V er en gruppe for LGBT+ unge i Vestsjælland. Vi skaber et trygt og åbent fællesskab, hvor man kan møde nye venner, få støtte og dele erfaringer. Sammen arbejder vi for at styrke fællesskabet og skabe et sted, hvor alle kan være sig selv.

