Forfattersamtale: Forfatter Allan Erik Mortensen gæster Litteratursalonen

Billetsalget er ikke åbnet
Kalundborg Bibliotek
Forfatter Allan Erik Mortensen gæster Litteratursalonen til en uformel og hyggelig forfattersamtale.
Date
13 marts 2025
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 65 DKK
Biblioteksklub billet: 50 DKK
Studenterbillet:: 50 DKK
Sted
Det Grønne Rum
Adresse

Kalundborg Bibliotek og Borgerservice
Klostertorvet 2
4400 Kalundborg
Danmark

I marts måned sætter Kalundborg Biblioteker spot på krimi-genren, og i forbindelse med udgivelsen af sin nyeste bog ”Hævn din næste” lægger vores lokale forfatter Allan Erik Mortensen vejen forbi Kalundborg Bibliotek til en hyggelig og uformel forfattersamtale.  

Forfatter Allan Erik Mortensen har siden 2015 udgivet flere populære bøger, blandt andet den afsluttede Hængedynd-serie som blev longlistet til Mofibo Awards i 2022.  

Allan Erik Mortensens forfatterskab er solgt i over 250.000 enheder, og med den igangværende Jon Harding-serie fortsætter vi med at følge Jon og hans gamle makker Viggo i deres arbejde med at opklare drabssager. 

I serien er landsbybetjenten Jon Harding blevet leder af den fiktive NSE-gruppe, der med inspiration i det ægte Rejseholdet opklarer mordsager over hele landet med afstikkere til udlandet. Serien begyndte med “Dø, hvis du tør”, og der er siden udkommet “Nu lukker sig mit øje” og “Når høgen hvæsser kløer”. I marts 2025 udkommer den fjerde bog i serien - “Hævn din næste”

Så kom og vær med, når Forfatter Allan Erik Mortensen gæster Litteratursalonen til en uformel og hyggelig forfattersamtale i krimiens tegn.  

Praktiske oplysninger: 

Dato: Torsdag den 13. marts 2025 kl. 19:00-21:00 

Sted: Det Grønne Rum på Kalundborg Bibliotek. 

Alm. pris: 65,- kr., biblioteksklubpris: 50,- kr. og studiepris: 50,- kr. 

Der vil ved aftenens Litteratursalon blive serveret te, kaffe og lidt sødt til tanden. 

Købsvilkår: Billetter kan ikke refunderes, medmindre biblioteket aflyser arrangementet.